God eftermiddag og velkommen til Business-updaten på denne solbeskinnede tirsdag. 

Vi har været på rundtur i medielandskabet for at give dig overblikket over nogle af dagens historier fra erhvervslivet. 

Updaten begynder med et jobskifte, som trækker overskrifter flere steder. 

Lad os så komme i gang!

#1 – Landets største energihandler skifter topchef

Danmarks største energihandler, Danske Commodities, har fået ny topchef. 

Det oplyser det aarhusianske selskab tirsdag i en pressemeddelelse. 

Helle Østergaard Kristiansen, den nuværende administrerende direktør i Danske Commodities, skal ifølge selskabet påtage sit »et større ansvar« i det norske moderselskab Equinor. 

Her bliver hun Senior Vice President for Gas & Power fra 1. oktober, lyder det. 

»Det er et stort ansvar, som jeg ser frem til at påtage mig. Som en del af min nye rolle vil jeg også få ansvaret for Equinors elhandelsaktiviteter. Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer i spil i et af verdens største energiselskaber,« udtaler hun i meddelelsen. 

Equinor – det tidligere Statoil – købte Danske Commodities i 2019.

Helle Østergaard Kristiansens jobskifte betyder, at Jakob Sørensen, der indtil nu har været finansdirektør i Danske Commodities, fra september overtager titlen som administrerende direktør. 

»Den nye energivirkelighed har gjort vores rolle som global energihandler vigtigere end nogensinde før, og vores stærke samarbejde med Equinor giver Danske Commodities muligheden for at blive en verdensførende energihandelsvirksomhed inden for vores segment. Det er en stor motivation for mig som ny ceo,« lyder det fra Sørensen. 

En ny finansdirektør vil ifølge pressemeddelelsen blive udnævnt på et senere tidspunkt. 

#2 – Sø- og Handelsretten udvider kuratorpanel i kølvandet på »Den sorte svane«

I fremtiden skal flere konkursboer håndteres af faste kuratorer ved skifteretterne. Det har fået Sø- og Handelsretten til at udvide et eftertragtet panel af kuratorer, skriver mediet AdvokatWatch. 

»Vi skal jo have en god, stabil og bred kreds af kuratorer, som er tilpasset det sagsantal, vi har, og der synes vi ud fra en samlet vurdering, at der var grundlag for at udvide kredsen,« siger Mads Bundgaard Larsen, præsident for Sø- og Handelsretten, til AdvokatWatch.

Udvidelsen skyldes ifølge AdvokatWatch de kommende ændringer på konkursområdet i kølvandet på den meget omtalte TV 2-dokumentar »Den sorte svane«. 

Her har Konkursrådet blandt andet lagt op til, at konkursboer i højere grad skal gå til faste kuratorer tilknyttet de forskellige skifteretter.

#3 – Sky rigmand taber 7,8 milliarder kroner – næsten halvdelen af formuen forsvundet

Efter år med vokseværk i milliardklassen, skrumper den 82-årige og yderst diskrete milliardær Ib Nymark Hegelunds formue.

Han har således tabt næsten otte milliarder kroner i sit investeringsselskab Imbtech.

Det skriver Børsen på baggrund af et nyligt offentliggjort regnskab, der viser et underskud på 7,8 milliarder kroner. Desuden er egenkapitalen faldet fra knap 16 milliarder til 8,2 milliarder.

»Selskabets hovedaktivitet er investering i værdipapirer, som ledelsen forventede ville udvikle sig positivt. Det er ikke opfyldt i regnskabsåret,« skriver Imbtech i selskabets ledelsesberetning.

Som Berlingske tidligere har beskrevet i årenes løb er der kun kommet sparsomme oplysninger frem om den efter sigende aarhusianske civilingeniør, der ifølge Økonomisk Ugebrev i 2010 lagde grundstenen til formuen, da han solgte sin virksomhed Denmark Enzymes. Dengang lød formuen på en milliard kroner.

I november sidste år indtog Ib Nymark Hegelund en 12.-plads på Økonomisk Ugebrevs liste over de 100 mest formuende danskere.

Siden 2011 har Ib Nymark Hegelund boet på et slot ved Lugano-søen i Schweiz. Han har aldrig givet interview til nogen medier, og det er heller ikke muligt at opstøve billeder af den danske rigmand.

Selvom det er sparsomt med oplysninger, har flere medier dog beskrevet, at en betydelig mængde Novo Nordisk-aktier er en sandsynlig årsag til formuens først vokseværk og siden decimering.

Udviklingen i Hegelunds formue har nemlig næsten altid været et spejlbillede af Novo Nordisks aktiekurs

Ved afslutningen af Imbtechs regnskabsår blev udlandsdanskerens værdipapirer opgjort til 8,9 milliarder, mens den året før blev værdisat til 18,2 milliarder kroner. Det svarer til et fald på omkring 50 procent.

I samme periode er Novo Nordisk B-aktien dykket med 50,8 procent, skriver Børsen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Kvinder haler ind på mændenes voksende pensionsformuer – men det foregår i snegletempo

Mænd har historisk set haft en væsentligt større pensionsopsparing end kvinder, men det er langsomt ved at ændre sig, viser nye tal. Der er dog stadig meget lang vej til ligestilling mellem mænd og kvinder på pensionsområdet, mener chefrådgiver i Sampension.

Læs mere her.

B: Det smalle stræde er en af verdens vigtigste transportruter – alle frygter en lukning, og nu stiger priserne

Det er blevet markant dyrere at sikre sig plads på de tankskibe, som skal fragte olien ud i verden efter de iranske-israelske angreb. Frygten breder sig for, at Iran kan lukke for den vigtigste transportvej.

Læs artiklen her.

C: Ikonisk indkøbsgade i London lukkes helt for trafik

Så hurtigt, som det er muligt, vil en af Londons ikoniske indkøbsgader blive lukket for biltrafik og fremover udelukkende være for fodgængere.

Læs historien her.

Det var alt for nu.

Tak, fordi du læste med!

Han er en af landets mest anerkendte professorer og lagde navn til det udvalg, der blev nedsat til at udarbejde en rapport om årsagerne til netop finanskrisen.

En rapport, der fik tilnavnet Rangvid-rapporten.

Alligevel har Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, også »sympati« for landets banker, der undrer sig over, hvorfor Danmark har valgt at stramme reglerne på en række områder mere, end EU kræver af sine medlemslande.

»Jeg læste din artikel og vil meget gerne dele mine synspunkter,« siger Jesper Rangvid indledningsvis. 

En af de vigtigste læresætninger fra den seneste finanskrise lyder ifølge CBS-professoren, at man skal passe rigtig godt på med at lempe reglerne for bankerne, når økonomien blomstrer.

Men.

»Bankerne har en pointe. Vi bør kunne have en debat om, hvorvidt vi har strammet reglerne for meget i Danmark,« siger Jesper Rangvid.

Vi må ikke gamble

Jesper Rangvid ønsker at udtrykke sine synspunkter, efter at Berlingske tirsdag fremlagde fem konkrete eksempler på, hvordan danske banker er reguleret hårdere end deres europæiske konkurrenter.

Ifølge blandt andre Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, svækker det danske bankers muligheder for at konkurrere på lige vilkår i Europa.

I en kommentar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) lød det, at vi i Danmark generelt skal kigge vores lovgivning efter i sømmene, men at man er nødt til at være »ekstra påpasselig«, når det kommer til finanssektoren.

»For vi må ikke gamble med den finansielle stabilitet.«

Debatten om de danske bankers konkurrenceevne springer ud af en større diskussion på europæisk plan om europæiske virksomheders muligheder for at konkurrere globalt.

Mario Draghi, den tidligere formand for ECB, har lagt navn til en nu berømt rapport, som har sat fokus på Europas konkurrenceevne. Konklusionen her er ikke til at tage fejl af. 

Regelhelvede i EU spænder ben for, at europæiske virksomheder kan konkurrere på lige fod med eksempelvis de amerikanske på det globale marked.

Nutidens Rangvid er blevet klogere

Også den danske banksektor er skeptisk over for mængden af regler fra EU. Af samme årsag sætter man derfor spørgsmålstegn ved, hvorfor reglerne på nogle områder skal være endnu strammere i Danmark. 

Jesper Rangvid forklarer, at såkaldt »pendulregulering« var et særligt tema for Rangvid-udvalget i kølvandet på den seneste finanskrise.

Efter en krise bliver der typisk strammet gevaldigt op på reguleringen. Efter noget tid begynder økonomien at blomstre og for at holde gang i hjulene, løsner man igen grebet, hvilket fører til en ny krise. Og så starter vi forfra.

»Men det er rigtig nemt at have den holdning. For på den anden side har vi jo lært enormt meget om reguleringen efter finanskrisen, vi har fundet ud af, hvor reguleringen fungerer, og hvor den måske ikke fungerer,« siger Jesper Rangvid og spørger selv retorisk:

»Kan det være rigtigt, at vi ikke kan lempe reglerne en smule, blot fordi Rangvid-udvalget var så utroligt opmærksom på pendulregulering?«

Betyder det, at nutidens Rangvid er klogere end datidens Rangvid?

»Faren er, at nutidens Rangvid risikerer at blive grebet af, at bankerne i dag er meget robuste, og vi skal holde gang i økonomien, og så kommer vi til at lempe for meget,« siger Rangvid.

»Men måske har vi på nogle områder reguleret for hårdt. Og det hælder jeg sådan set til. Jeg er måske blevet lidt klogere,« fortsætter han.

Finanskrisen er afgørende

Finanstilsynet har i en skriftlig kommentar til Berlingske oplyst, at man har lært meget af finanskrisen.

»Vi ændrer ikke på regler, der har bevist deres værd i forhold til at sikre finansiel stabilitet og tillid til sektoren,« lød det.

Forklaringen på, at Danmark i de fem konkrete tilfælde, som Berlingske har beskrevet, skal da også findes i blandt andet finanskrisen, lyder det fra Finanstilsynet. 

Netop erfaringerne fra tidligere tiders kriser har spillet en afgørende rolle, når vi i Danmark for eksempel regulerer bankerne hårdere, når det kommer til finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter.

»Det er et af de mest risikable områder, som kreditinstitutter beskæftiger sig med, og hvor der virkelig er behov for at videregive læresætninger,« lyder det fra Finanstilsynet.

Et helt fair spørgsmål

Det er dog uklart, hvorfor danske banker skal være strammere reguleret end banker i andre lande.

Finanskrisen var en global krise, og ikke kun i Danmark var ejendomsmarkedet en af årsagerne til krisen. 

»Det er helt fair at sætte spørgsmålstegn ved, hvad argumentet er for at stramme lovgivningen over for danske banker på områder, hvor de ikke adskiller sig synderligt fra deres europæiske konkurrenter, og hvor vi i EU har regler på plads til at regulere det indre marked,« siger Jesper Rangvid.

Han hæfter sig især ved tre af de konkrete eksempler, Berlingske har fremhævet, herunder et ekstra kapitalkrav, som de største danske banker skal leve op til.

»Det er helt fair områder at sætte spørgsmålstegn ved, om denne overimplementering er nødvendig.«

Over for Berlingske har Carsten Egeriis fra Danske Bank påpeget, at det forringer danske bankers konkurrenceevne, at kapitalkravene er højere i Danmark end i andre europæiske lande. 

»Vi burde i stedet få pengene ud at arbejde. Enten ved at sende pengene tilbage til aktionærerne, som også tæller danske pensionsopsparere, eller i form af kredit i det danske samfund,« sagde han. 

Er det korrekt, at det forringer danske bankers konkurrenceevne, at vi har skrappere krav i Danmark?

»Jeg mener ikke, at der er tale om lovgivning, som sætter danske banker fuldstændigt ud af spil på det europæiske marked. Det ville være en overdrivelse. Der er tale om små justeringer,« siger CBS-professoren.

Det helt store benspænd for de europæiske banker, herunder de danske, er fortsat, at USA har mindsket kapitalkravene for de amerikanske banker. 

Og Jesper Rangvid er da også fortsat fortaler for en hård regulering af bankerne. 

»Hvis EU på samme måde begyndte at tilbagerulle afgørende kapitalkrav for europæiske banker, så ville jeg råbe vagt i gevær,« siger han. 

»Men som jeg læser det, er det ikke det, Finans Danmark har gang i,« siger han med henvisning til brancheorganisationens ønske om en lempelse af de danske særregler over for bankerne. 

Så hurtigt, som det er muligt, vil en af Londons ikoniske indkøbsgader blive lukket for biltrafik og fremover udelukkende være for fodgængere.

Det siger Londons borgmester, Sadiq Khan, efter at en offentlig høring har vist, at to af tre – 63 procent – støtter planerne om at fjerne biltrafikken fra Oxford Street.

Flere end 6.600 virksomheder, enkeltpersoner og grupper har meldt tilbage, og nu begynder arbejdet derfor med at lukke omkring 1,1 kilometer af vejen vest for Great Portland Street, så den bliver fodgængerområde. Hverken biler, taxier eller cykler skal fremover kunne trille igennem.

Samtidig skal hele området forbedres, og der vil komme flere gadecafeer og udendørs begivenheder, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Præcis hvornår den travle gade lukkes, er ikke fastlagt endnu, men en koordinationsgruppe skal begynde sit arbejde 1. januar 2026.

»Hurtig handling er nødvendig«

»Oxford Street har lidt gennem mange år, så hurtig handling er nødvendig for at give vores nations hovedgade et nyt liv. Det står klart, at det store flertal af londonerne og større virksomheder bakker vores spændende planer op, så jeg er glad for at kunne bekræfte, at vi nu vil rykke frem så hurtigt som muligt,« siger London-borgmesteren.

Han ser frem til, at folk vil kunne gå sikkert ned ad Oxford Street, når trafikken helt forsvinder, og der kommer mere grønt og renere luft.

Sadiq Khan håber, at omlægningen vil trække flere kunder tilbage til butikkerne, som de seneste år har kæmpet hårdt mod onlinebutikker.

Trafik med busser og cykler skal fremover foregå på parallelgaderne.

Oxford Street er en af de vigtigste indkøbsgader i London. Den går fra Marble Arch ved nordvesthjørnet af Hyde Park gennem Oxford Circus og til St. Giles' Circus, hvor den møder Charing Cross Road og Totenham Court Road, inden den bliver til New Oxford Street. Ved Oxford Circus krydser den Regent Street, som går ned til Piccadilly Circus.

Oxford Street var oprindelig en del af den romerske vej Via Trinobantina mellem Essex og Hampshire via London.

Den svenske møbelkæde IKEA åbnede i maj 2025 på netop Oxford Street, og IKEAs direktør for Storbritannien og Irland, Peter Jelkeby, bakker planerne om en fodgængerzone fuldt op.

Også direktøren for varehuset Selfridges glæder sig til, at der kommer ny energi i området, når fodgængerne får eneret.

Tankerne om at lukke Oxford Street har floreret i mange år.

Gaden bidrager årligt med anslået 25 milliarder pund (219 milliarder kroner) til Londons økonomi, svarende til fem procent af den britiske hovedstads årlige økonomiske aktivitet, fremgår det af materiale fra rådhuset.

Siden 1899 har ingeniør- og maskinkoncernen FLSmidth haft hovedkvarter på Vigerslev Allé i Valby, men snart er det slut.

Selskabet besluttede allerede for nogle år siden på sigt at rykke til nye lokaler på Havneholmen i København, og derfor er det gamle hovedkvarter nu solgt.

Det er ejendomsselskaberne Nrep og AG Gruppen, der er købere af den godt og vel 51.000 kvadratmeter store grund med tilhørende bygninger.

De karakteristiske røde murstensbygninger med vinduesrammer af bronze, der rummer administrationen, blev først opført i 1957 og er tegnet af arkitekten Palle Suenson.

Københavns Kommune godkendte i slutningen af 2022 en lokalplan, der gør det muligt at opføre nye kontorer, nye boliger og en daginstitution på området.

Samtidig blev der ved den lejlighed givet tilladelse til nedrivning af cirka en tredjedel af de eksisterende bevaringsværdige bygninger på grunden.

Prisen er opgivet til 730 millioner kroner, og handlen forventes endeligt gennemført i første kvartal næste år.

Flytningen til Havneholmen forventes gennemført i slutningen af i år.

FLSmidth er en dansk ingeniørvirksomhed, der leverer udstyr og service til mineral- og cementindustrien.

FLSmidth beskæftigede ved årsskiftet næsten 8000 ansatte verden over.

/ritzau/

Det ser faretruende ud allerede på et landkort. 

Men det er en af verdens allervigtigste søveje, og med risikoen for en endnu voldsommere væbnet konflikt mellem Israel og Iran er priserne på at få sejlet sine varer gennem Hormuzstrædet nu skudt i vejret.

Fra Den Arabiske Halvø rækker en spids langtange som en truende finger ud mod det sydlige Iran.

Hormuzstrædet, som det kaldes geografisk, er den eneste søvej fra Den Persiske Golf til det åbne ocean. Det er 167 kilometer langt, og afstanden mellem de to landmasser varierer fra 39 til 96 kilometer.

Og det er netop her, en stor del af verdens skibstrafik passerer – blandt andet med olie fra de største eksportlande som Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. I alt passerer 20 procent af verdens olie gennem strædet.

Frygten er, at Iran som led i en optrapning af konflikten vil lukke for al passage gennem den vigtige vandvej.

»En midlertidig lukning af Hormuzstrædet, som er en nøglerute for 30 procent af al olie, der fragtes på havet, og 20 procent af al flydende naturgas, kan presse oliepriserne op mod 120 dollar pr. tønde og vil sandsynligvis medføre, at USA direkte involverer sig i at sørge for sikker passage af energiforsyninger,« lyder det fra analysevirksomheden Lazard Geopolitical Advisory ifølge The Guardian.

Tirsdag morgen kostede en tønde råolie 72,2 dollar.

Prisen for at få fragtet olie fra Mellemøsten til Østasien steg allerede mandag med 20 procent. Skal olien i stedet til Østafrika, skal der nu lægges 40 procent mere end for få dage siden, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Olieprisen er steget – men er strategisk mindre vigtig nu

Transportselskaberne er nemlig yderst påpasselige og har derfor skruet ned for fragtmulighederne, indtil de føler sig mere sikre på, hvordan udviklingen bliver.

Iran og Israel gennemførte hen over den forgangne weekend flere luftangreb mod vigtige installationer i begge lande.

Konflikten har også sendt selve olieprisen kraftigt i vejret. Op til weekenden steg prisen med 13 procent, og efter de nye angreb er den steget endnu en anelse.

»Olieprisen har taget en tur op med cirka 10 procent over den seneste uge, men det er – med det, vi ved nu – nok også det niveau, som vi mere eller mindre skal regne med,« siger investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

USA har skruet op for sin olieproduktion. Det samme har de olieeksporterende landes organisation, OPEC.

»Olieprisstigningen kommer fra et lavere udgangspunkt, og de stigende råoliepriser er i sig selv godt nyt for pressede olieproduktionslandes økonomi,« fastslår Per Hansen.

Han ser effekten på oliepriserne som »dramatisk mindre end tidligere«, blandt andet fordi olie ikke længere spiller samme strategiske rolle, som den gjorde, før den grønne omstilling blev sat i gang.

Prisen på råolie påvirker alt fra fødevarepriserne i supermarkedet til, hvad det koster at tanke bilen op.

Og på tankstationerne herhjemme er det da også gennem den seneste uge blevet dyrere at fylde bilen op. Hvor meget mere benzin- og dieselpriserne vil stige som følge af uroen i Mellemøsten, står tilbage at se.

Kvinder har i mange år haltet markant bagefter i forhold til mænd, når man måler på størrelsen af den pengepose, der er tiltænkt pensionisttilværelsen.

Men det er der stille og roligt ved at blive lavet om på, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I 2024 var mændenes gennemsnitlige pensionsformue 725.975 kroner efter skat, mens kvindernes i gennemsnit lød på 552.552 kroner.

Det er således stadig en forskel på 23,9 procent, men en fremgang, når man holder det op imod, at forskellen ti år forinden var på knap 30 procent.

Helle Dalgaard, chefrådgiver i Sampension, glæder sig over fremgangen i kvindernes pensionsopsparing, men understreger, at der stadig er meget lang vej til ligestilling mellem mænd og kvinder på pensionsområdet. 

»Og det er bekymrende. For vi ved, at kvindernes opsparinger også skal række længere, fordi de generelt lever længere og samtidig trækker sig tidligere fra arbejdsmarkedet end mændene,« siger hun.

Arbejdsmarked i snegletempo

Generelt tyder alt på, at danskerne er blevet langt mere bevidste om, at der skal sættes penge til side, hvis de vil bevare en vis levestandard som pensionister.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes gennemsnitlige pensionsformue lå på 638.089 kroner efter skat ved udgangen af 2024. Det svarer til en stigning på 7,1 procent sammenlignet med den tilsvarende periode i 2023.

Målt over de sidste ti år er danskernes pensionsformuer vokset med samlet 43 procent.

Men kvinderne halter stadig bagefter. 

I februar viste en omfattende analyse af det danske arbejdsmarked, som blev beskrevet i Berlingske, at det på flere områder praktisk talt står i stampe i forhold til arbejdet mod mere ligestilling mellem mænd og kvinder.

Her blev forskellene i mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet fremhævet som en af hovedårsagerne til den fortsat markante forskel i pensionsformuer.

Det var blandt andet knyttet til det faktum, at kun syv ud af ti kvinder er i fuldtidsbeskæftigelse, mens det samme gør sig gældende for mere end otte ud af ti mænd.

Samtidig registrerer kvinder fortsat også flere fraværsperioder end mænd, ligesom kvinder fortsat tager flest barns første sygedag. 

På trods af, at udviklingen bevæger sig i snegletempo, er der stadig flere lyspunkter, der ifølge Sampensions Helle Dalgaard kan trække udviklingen i en mere ligestillet retning.

»Kvinderne øger støt deres uddannelsesforspring til mændene, de tager i stigende grad hånd om deres privatøkonomi, herunder pensionen. Og endelig har reglerne om øremærket barsel givet et decideret boom i fædrebarsel de seneste år,« bemærker hun.

EUs direktiv om 11 ugers øremærket barsel til fædre, der trådte i kraft i 2022, har betydet, at mænd i gennemsnit tager fire uger mere barsel end tidligere.

Analysen fra februar viste også, at kvinder fortsat udgør flertallet blandt dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som deres længst fuldførte uddannelse. 

Omvendt er mænd overrepræsenterede blandt dem, der har grundskole, erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller ph.d. som deres længste uddannelse. 

Det lyder mere alvorligt, end det formentlig er, når det aktive stof i Novo Nordisk-bestsellerne Wegovy og Ozempic fra og med næste år ikke længere er omfattet af den databeskyttelse, der forhindrer andre i at kopiere produkterne.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank med speciale i medicinalindustrien.

Han fortæller, at man ikke bare uden videre kan starte en produktion af et tilsvarende produkt op og sælge det til canadiske patienter.

- Der er tale om biologiske lægemidler, som er mere komplicerede end traditionel medicin.

- Semaglutid, som er navnet på det aktive stof i Wegovy og Ozempic, bliver fremstillet ved at dyrke celler i gæringstanke, og det er en tung og dyr måde at producere på.

- Det gør, at det bliver svært for kopister at skalere en sådan produktion op i store volumener, for det kræver både penge og tid, siger han.

Han understreger også, at man ikke bare kan kopiere et lægemiddel én til én.

Man skal efterligne lægemidlets virkning, og man skal kunne dokumentere det igennem studier.

Han mener ikke, at man kan sammenligne med situationen i USA tidligere i år, hvor mangel på Wegovy betød, at andre producenter lovligt kunne fremstille kopier af slankemiddel og sælge dem til amerikanere.

- I USA havde kopiproducenterne held med at lave efterligninger af molekyler ad kemisk og syntetisk vej i stedet for at bruge gæringstanke.

- Men det betød også, at slutproduktet nogle gange var meget urent og har ført til mange bivirkninger og endda også dødsfald.

- Nogle af de midler, der kom på markedet i USA, ville aldrig nogensinde blive godkendt af myndighederne - heller ikke de canadiske - under normale forhold, siger Søren Løntoft Hansen.

Den administrerende direktør for kopiselskabet Sandoz, Richard Saynor, har i flere interviews sagt, at man allerede i 2026 agter at have en sikker og godkendt Wegovy-kopi klar til lancering på det canadiske marked.

I Canada er der ligesom i Kina og Brasilien generelt lidt kortere patentbeskyttelse på medicin.

I det konkrete tilfælde er det den såkaldte databeskyttelse på stoffet semaglutid, der udløber i Canada i 2026. Det samme gør sig i øvrigt gældende i Kina.

Wegovy-patentet på semaglutid udløber først i Europa i 2031 og i USA i 2032.

/ritzau/

De lovede, at der aldrig ville komme annoncer i kommunikationstjenesten WhatsApp – nu sker det alligevel.

Den børsnoterede Meta-koncern, som foruden WhatsApp ejer Facebook, Instagram og Threads, begynder nu at vise annoncer i forsøget på at øge sin omsætning.

Det vil ske over hele kloden i løbet af de næste måneder, skriver Financial Times og BBC. Annoncerne vil være synlige i en sektion kaldet Opdateringer, som er på et separat faneblad i bunden af appen. Dermed vil annoncerne være adskilt fra alle samtalerne.

Facebook betalte i 2014 hele 22 milliarder dollars for WhatsApp. Dengang lovede WhatsApps stifter, Jan Koum, at beskytte brugernes data og understregede, at Facebooks køb ikke ville påvirke brugerbetingelserne og privatlivets fred. Og medstifter Brian Acton slog det meget klart fast:

»Ingen annoncer! Ingen spil! Ingen gimmicks!« lød WhatsApps mantra.

I april 2018 sagde Jan Koum op. Det skete i protest mod Facebooks beslutning om at sammenkøre brugeroplysninger mellem WhatsApp og Facebook – noget, som blandt andet en tysk domstol siden har kendt ulovligt.

Nu siger WhatsApps erhvervsdirektør, Nikila Srinivasan, at annoncer »var et ønske, som vi længe har haft fra virksomheder, og de går op i at bevare folks personlige rum« – med henvisning til, at annoncerne vil ligge separat fra samtalerne i appen.

WhatsApp hævder at have 1,5 milliarder brugere globalt.

Selskabet lover, at de nye annoncer ikke vil dukke op på baggrund af indholdet af brugernes beskeder, som er og fortsat vil være krypterede, således at kun afsenderen og modtageren kan tilgå indholdet. I stedet vil annoncerne blive valgt på baggrund af brugerens land, by og sprog, hvordan brugeren forholder sig til andre annoncer, og hvilke kanaler brugeren følger.

Risiko for bagslag

De brugere, der har valgt at koble deres WhatsApp-konto sammen med Facebook eller Instagram, vil dog se mere personaliserede annoncer.

Virksomheder med en kanal på WhatsApp vil kunne vælge at vise annoncer i Opdateringer og har lov til at tage penge for at give adgang til ekstra indhold.

WhatsApp tager så ti procent i gebyr, og der kan komme ekstra omkostninger på, afhængigt af virksomhedens størrelse.

Virksomheder vil også kunne annoncere i form af en statusopdatering, der ligner en Instagram-story. Klikker man, starter man en chat.

Flere analytikere advarer om, at annoncerne kan give bagslag for Meta-koncernen. I Europa anvendes WhatsApp mest som et kommunikationsværktøj. Her er der derfor mindre appetit på indholdssyndikering eller reklamer.

»Jeg ønsker at understrege, at dette ikke påvirker ens indbakke. Hvis man kun anvender WhatsApp til at skrive beskeder, vil man ikke se dette,« lover WhatsApps topchef, Will Carthcart, ifølge BBC.

For nylig vakte WhatsApp irritation hos mange brugere ved at indføre en knap til Meta-koncernens kunstige intelligens, Meta AI – en knap, der hverken kunne deaktiveres eller slettes.

WhatsApp har været den eneste tjeneste i Meta-koncernen, som ikke har haft reklamer. Koncernens hovedindtægtskilde er reklamer og reklameplads, som sælges på baggrund af den særdeles omfattende viden om de enkelte brugere, som koncernen indsamler gennem sine tjenester, der er verdens mest anvendte blandt sociale medier.

Meta-koncernen omsatte i januar-marts 2025, som er de nyeste regnskabstal, for i alt 42,3 milliarder dollar, hvoraf de 41,4 milliarder dollar kom fra annoncer. Af den samlede omsætning i årets første tre måneder stod Europa for 9,7 milliarder dollar, hvoraf de 9,3 milliarder dollar var fra salg af annoncer.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk risikerer næste år at miste milliarder i omsætning i Canada.

Det skyldes, at den canadiske databeskyttelse, der ligger til grund for patentet på semaglutid - det virksomme stof i både diabetesmedicinen Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy - udløber lige efter nytår.

Dermed kan enhver, der har fået de nødvendige godkendelser, i princippet kopiere Novos succesmedicin og sælge den på det canadiske marked.

Oplysningen om udløbet af den canadiske beskyttelse er dukket op i forbindelse med et interview med den administrerende direktør for kopiproducenten Sandoz, Richard Saynor.

Han mener, at Novo begik en kostbar fejl, da man tilbage i 2019 ikke forlængede beskyttelsen af semaglutid i Canada.

Saynor siger samtidig, at Sandoz ved først mulige lejlighed vil søge om tilladelse til at sælge semaglutid-kopier på det canadiske marked.

Hos Novo afviser man, at der skulle være tale om en fejl, at man ved ikke at søge om forlænget databeskyttelse skulle have åbnet døren for kopiproducenter.

I et svar fra selskabets presseafdeling til Ritzau lyder det:

- Alle beslutninger om immaterielle rettigheder overvejes nøje på globalt niveau. Lægemidlers eksklusivitet afsluttes helt som normalt som en del af den normale produkt-livscyklus, og generiske behandlinger kan blive tilgængelige over tid, siger selskabet.

Novo Nordisk påpeger samtidig, at der lige nu ikke findes semaglutid-kopier, der er godkendt på det canadiske marked.

Novo er med Ozempic, Wegovy og diabetespillen Rybelsus indtil videre den eneste producent, der må sælge semaglutid-baseret medicin i Canada.

Novo Nordisk oplyste i sit seneste årsregnskab fra 2024 ikke særskilte salgstal for Canada, der er en del af Nordamerika-regionen, som også omfatter det største marked af alle, USA.

Tidligere i år måtte Novo se kopiproducenter tage et pænt indhug i selskabets salg i netop USA.

Det skete i forbindelse med, at der opstod mangel på Wegovy, og så er det ifølge amerikansk lov tilladt at producere og sælge kopier af den pågældende medicin i en periode.

Det benyttede en række producenter sig af, indtil det i maj lykkedes for Novo Nordisk at få styr på forsyningssituationen og dermed lukke ned for kopisalget.

På trods af udfordringerne lykkedes det alligevel at øge salget af Wegovy med 85 procent i første kvartal i år til 17,4 milliarder kroner.

/ritzau/

God morgen, og velkommen til Business-overblikket denne tirsdag morgen! 

Den norske våbenproducent Kongsberg, der er blandt Europas største, åbner for at trække danske virksomheder ind som underleverandører, hvis Kongsberg vinder milliardkontrakten på Danmarks permanente missilforsvar.

»Det er helt sikkert,« siger Harald Aarø, ansvarlig direktør for forretningsudvikling i Kongsberg, til Finans og fremhæver danske Terma og Weibel.

Kongsbergs luftforsvarskontrakt i Holland omfattede danske Weibel-radarer.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri ser Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, Kongsberg som »en kæmpe mulighed for danske virksomheder,«.

Indkøbet af et permanent jord-til-luftforsvar til Danmark skal på plads senere i år.

Status på markederne

Dagens vigtige

Skat får nye våben mod »de store fisk« i den kriminelle underverden. Skattestyrelsen har for få uger siden taget et nyt it-værktøj i brug. Det er udviklet til at fange de store fisk i den kriminelle underverden tidligere og hurtigere, end hvad skattemyndighederne hidtil har været i stand til, skriver Berlingske. Fagdirektør i Særlig Kontrol, Kim Tolstrup, kalder det nye våben »banebrydende«.

**

Aktieuro og stigende oliepriser. Der er uro på de globale aktiemarkeder, og olieprisen stiger igen tirsdag som følge af den væbnede konflikt mellem Israel og Iran. 

Der er frygt for, at konflikten kan brede sig til det olierige Mellemøsten. Prisen på en tønde råolie steg kortvarigt mere end to procent, mens de asiatiske børser udviser en afventende stemning, skriver nyhedsbureauet Reuters. USAs præsident, Donald Trump, opfordrer indbyggerne i Teheran til at forlade den iranske hovedstad og tog selv hjem før tid fra G7-topmødet i Canada.

**

Danskerne omfavner nu udskældte våbenaktier. Selv om splittelsen er stor, har mange danskere ændret holdning. Et flertal mener nu, at det er helt i orden at investere i våbenindustrien. Det har fået betydning for Danske Invest, der forvalter hundredvis af milliarder og nu lemper egne regler for at følge folkestemningen, skriver Berlingske.

**

Iværksætter vil rejse 750 millioner til danske batteriparker. Den tre år gamle, aarhusianske batteriparkudvikler Battman Energy er klar til at skaffe 750 millioner kroner til en stor, dansk batteriudbygning med et antal kæmpe batterier, der sluttes direkte til elnettet og kan lades op med strøm og aflades igen. Det skriver Børsen. 

Selskabet har allerede to batterianlæg på 40 megawatttimer i drift men går efter i 2027 af kunne lagre i alt en gigawatttime (1.000 MWh), siger medstifter Daniel Kappelgaard, der tidligere har arbejdet for Vestas.

**

Havvindfarce kan stride mod god forvaltningsskik. En lang række ansøgninger om havvindmølleprojekter i den omstridte Åben dør-ordning skulle behandles på ny, efter at virksomhederne bag fik medhold i Energiklagenævnet. Men et år senere er der fortsat ikke kommet svar, og det kan være i strid med god forvaltningsskik, siger professor i energiret ved Syddansk Universitet, Bent Ole Gram Mortensen, til Finans. God forvaltningsskik omfatter blandt andet hurtig sagsbehandling og åbenhed.

God dag!